Indhold:

• Hvad betyder begrebet Superfood?
• Kokosolie
• Goji-bær
• Forskning om Goji-bær
• Kontraindikationer

Menneskeheden har altid søgt efter nye stoffer, mineraler og genstande for at løfte vores liv til et højere niveau, tilfredsstille voksende forbrugsbehov eller give følelsen af at træffe det rigtige valg. Den stigende popularitet af en sund livsstil er ikke anderledes. Det er bestemt en meget positiv tendens, men der findes også ekstremer. Man bør huske, at hvor som helst produkter bliver populære, er der altid nogen, der forsøger at tjene penge på det og overbevise forbrugerne om, at deres produkt er det bedste – men er det virkelig det? Det vil vi tale om i dag.

Hvad betyder begrebet Superfood?

"Superfood" er et relativt nyt begreb. Det betegner fødevarer af naturlig oprindelse, som er uforarbejdede og rige på næringsstoffer, og hvis mængde og egenskaber siges at have en gavnlig virkning på den menneskelige krop. Begrebet blev første gang brugt i 1998 i fagtidsskriftet Nature Nutrition. Manden, der udgav denne artikel, var hr. Aaron Moss. Begrebet slog hurtigt igennem og blev et bredere begreb. Det dukkede op i aviser, magasiner og artikler, hvis formål var at udvide viden om emner relateret til sund ernæring og livsstil.

Superfoods forbindes stærkt med mode, og derfor er listen over, hvad tilhængere af begrebet anser som super, og hvad der ikke må være det, dynamisk og ændrer sig konstant. Nye produkter tilføjes, andre fjernes. Mange lister indeholder de samme eksempler på produkter, som tilskrives unikke næringsværdier. Det betyder dog ikke, at alle produkter under dette begreb er dårlige og faktisk skadelige. Intet kunne være længere fra sandheden! Der findes faktisk nogle, der har en tydeligt positiv indflydelse på vores helbred, men i denne artikel fokuserer vi på to populære produkter, der kaldes superfoods. Efter en undersøgelse viser det sig, at de ikke nødvendigvis er så sunde, som producenterne hævder, eller at deres sundhedsfremmende egenskaber kun er meget svære at verificere.

Kokosolie

Mange af os faldt for den tilknyttede markedsføringsbudskab, og uraffineret olie blev meget populær. Et vidunderligt produkt, et alternativ til andre olier og en fantastisk effekt på at sænke kolesterolniveauet. Lyder det bekendt? Desværre er det slet ikke tilfældet og kan endda have den modsatte effekt. Ifølge American Heart Association (AHA) vurderede næsten 72 % af de adspurgte borgere i USA i 2017, at denne olie havde en positiv effekt på helbredet. Blandt ernæringseksperter var det dog 37 %, hvilket tydeligt viser, hvor effektiv nutidens markedsføring og reklame er.

Efter interessen for kokosolie steg, begyndte flere og flere undersøgelser af dens både sundhedsfremmende og potentielt negative egenskaber. De viste, at kokosolie indeholder op til 90 % mættede fedtsyrer, selvom det er en planteolie. I betragtning af dette er den lige så usund som svinefedt, men det har også vist sig, at strukturen af de mættede fedtstoffer i denne olie adskiller sig fra typiske animalske fedtstoffer. Det kan betyde, at den ikke øger LDL-andelen i samme grad som det nævnte svinefedt, men kan stadig potentielt føre til udvikling af åreforkalkning og andre hjerte-kar-sygdomme.

Kokosolie indeholder også de såkaldte mellemkædede fedtsyrer. Deres særlige egenskab er, at de absorberes i tarmen og direkte kommer ind i blodomløbet, især i portåresystemet. De kan især have en terapeutisk effekt hos patienter med absorptionsforstyrrelser og visse neurologiske sygdomme. Derudover bruges disse fedtstoffer først til energiprocesser. Dog kan der ikke kun tilskrives positive virkninger, da den også indeholder andre mellemkædede fedtstoffer. Instituttet påpeger desuden, at denne olie i modsætning til andre planteolier kun i meget begrænset omfang øger mængden af "godt kolesterol", altså HDL-fraktionen. Det kan ikke benægtes, at kokosolie faktisk kan have en positiv effekt på vores helbred, men det er bestemt ikke et produkt uden mangler, og forskningen i dets virkninger på vores krop er endnu ikke afsluttet.

Goji-bær

Et andet produkt på vores liste, hvis effektivitet let overvurderes. Goji-bær vokser på en busk kaldet ulvebær, og deres bær har i århundreder været brugt i det kinesiske køkken og traditionel kinesisk medicin. I Europa er de også kendt som kinesisk natlys.

Disse frugter markedsføres som helbredende mod forskellige sygdomme og som ungdomseliksir. Den dagligt anbefalede sundhedsfremmende dosis Goji-bær er 10 til 20 gram tørrede bær.

De siges at støtte vægttab, forbedre blodcirkulation og hjertefunktion, styrke immunsystemet og neutralisere frie radikaler. Derudover anbefales de ved søvnløshed og forhøjet blodtryk. Må indrømmes, det lyder faktisk fantastisk?

Forskning om Goji-bær

Forskning om Goji-bær stammer hovedsageligt fra Kina og beskæftiger sig primært med den antioxidative virkning af disse frugter. Uden for disse studier er det meget svært at finde sådanne fra andre geografiske områder. Derfor er det vanskeligt at finde pålidelige oplysninger om næringsværdier og aktive stoffer. Der findes kilder, der oplyser om mængden af Vitamin C, som i 100 g bær er 30-140 mg, og sammenlignet med vores hjemlige ribs er det 177 mg/100 g. Det er altså ikke et godt resultat, og det burde det også være, da jeg huskede, at disse frugter især kaldes "superfood" på grund af deres høje indhold af antioxidanter.

Andre indholdsstoffer i Goji, som er ansvarlige for dets sundhedsfremmende egenskaber, er saccharidkomplekser. Disse omfatter stoffer som arabinose, xylose og glukose. Ifølge undersøgelser har polysaccharidkomplekset i Goji-frugterne en multidirektionel virkning på den menneskelige krop. Dens virkning beskrives som sundhedsfremmende.

For Goji-bær er endnu ikke fuldt ud forsket, og på trods af de sundhedsfremmende ingredienser indeholder de også sådanne med uønskede virkninger. Ud over teorier, der roser Goji-bær, er der for nylig også opstået meninger om deres skadelige virkninger på vores helbred. Man bør under ingen omstændigheder overdrive mængden i kosten, da der er rapporter om påståede maveproblemer og diarré efter overdreven indtagelse.

Her viser inkonsistensen sig, for på den ene side findes der ikke mange pålidelige studier om deres sundhedsfremmende egenskaber, og på den anden side om deres skadelighed. Blandt de mest pålidelige er undersøgelser foretaget af tyske forskere ved Institut for Risikovurdering i Stuttgart. De viser, at disse bær er blandt de mest pesticidbelastede frugter. Efter undersøgelse af alle prøver var der ikke en eneste, hvor mængden af acetamiprid, som anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, blev overskredet. Dog var indholdet ikke højt nok til at udgøre en direkte sundhedsrisiko.

En anden interessant opdagelse vedrører bær, der dyrkes under økologiske og biologiske forhold. To ud af syv undersøgte prøver indeholdt sådanne prøver, men i alle blev pesticidstandarden overskredet.

Kontraindikationer

Goji-bær kan dog være sundhedsskadelige – hvis de indtages af personer, der tager visse medicin. Det drejer sig om blodfortyndere, altså antikoagulantia. Forskere formoder, at Goji-bær blokerer optagelsen af disse medicin, hvilket fører til en farlig ophobning af det aktive stof i kroppen og øger blødningsrisikoen. Personer, der tager sådan medicin, bør ikke spise Goji-bær i nogen form – hverken tørret frugt, Goji-saft, marmelader eller kosttilskud.

Sammenfattende kan det siges, at flere og flere produkter betegnes som "superfoods". Ofte er det en modedille, nogle gange en markedsføringsstrategi, og i andre tilfælde har det faktisk en sundhedsfremmende virkning på vores krop. Vær altid forsigtig ved brug og undersøg, hvilket risikopotentiale de udgør.