Indhold:

• Hvad er melatonin?
• Hvor findes melatonin?
• Melatonin som kosttilskud
• Hvad bør man ikke kombinere melatonin med, og hvilke kontraindikationer findes der? til dets anvendelse?

Søvnproblemer optræder stadig hyppigere. Undersøgelser viser, at op til halvdelen af folk kæmper med at falde i søvn eller dårlig søvnkvalitet. Det er alarmerende data, der ikke kun peger på forsømmelse af en sund døgnrytme, men også afspejler tvang og belastninger i det moderne liv.

Den daglige tankemylder, bekymringer om økonomi, jobsikkerhed og usikkerhed om fremtiden får mange til at leve i konstant spænding. At leve i en sådan tilstand udgør en stor udfordring, og det bliver sværere og sværere at udvikle mekanismer til stresshåndtering. Derfor er det nødvendigt at tage passende skridt så hurtigt som muligt for at forebygge voksende problemer og deres langsigtede konsekvenser.

Sund søvn er et effektivt våben i kampen mod stress, men spændinger gør det ofte svært at falde i søvn. Her kommer melatonin til undsætning – et naturligt hormon, der regulerer den cirkadiske rytme og understøtter den regenerative hvile. Lær, hvordan det fungerer, og hvorfor det er værd at udnytte melatonins værdifulde egenskaber.

Hvad er melatonin?

Melatonin spiller en afgørende rolle i reguleringen af den cirkadiske rytme hos pattedyr. Det fremstilles fra tryptofan, en aminosyre, der findes i kosten, i en kompleks metabolisk proces, hvor også serotonin – en vigtig neurotransmitter og hormon – er involveret. Produktionen af melatonin foregår hovedsageligt i pinealkirtlen, en lille, men stærkt vaskulariseret kirtel i den centrale del af hjernen. Neurohormonet lagres ikke i pinealkirtlen, men frigives pulserende til blodcirkulationen og fordeles i hele kroppen.

Melatoninniveauet i kroppen varierer og afhænger i høj grad af tidspunktet på dagen. Om aftenen stiger koncentrationen og signalerer den kommende søvn. Om morgenen falder niveauet dog, hvilket er et signal om at vågne og blive aktiv.

Hvor findes melatonin?

Melatonin er et neurohormon, der findes hos hvirveldyr og spiller en vigtig rolle i reguleringen af forskellige biologiske processer. Det produceres hovedsageligt af pinealkirtlen, og dets syntese er tæt forbundet med døgnrytmen. Aktiviteten af denne sekretoriske kirtel reguleres af lys, og specielle celler – pinealocytter – gør det muligt for den at modtage lyssignaler fra nethinden. Afhængigt af den daglige lysrytme udskiller pinealocytter melatonin både i blodet og i cerebrospinalvæsken.

Udover i pinealkirtlen findes melatonin også i andre organer og celler i kroppen og udfører der forskellige, også lokale, funktioner. Det findes i strukturer som:

• Nethinde,
• Marv,
• Fordøjelseskanal,
• Hud,
• Gonader,
• Lymfocytter,
• Blodplader.

Melatonin fungerer i de nævnte strukturer som et antioxidativt og antiinflammatorisk beskyttelsesmiddel, der bidrager til beskyttelse mod oxidativ stress, infektioner og virkningen af toksiner. Da melatonin virker der, hvor det produceres, har det evnen til at neutralisere skadelige faktorer i kroppen.

Interessen for Melatonin går dog ud over den menneskelige krop. Det er også fundet i planter. For eksempel indeholder rødder, blomster og frø fra visse plantearter høje koncentrationer af dette hormon. I sådanne tilfælde fungerer det som en beskyttelse mod ugunstige miljøforhold, såsom overdreven UV-stråling. Derudover kan melatonin, som findes i planter, der anvendes i traditionel kinesisk medicin samt i ukonventionelle behandlinger, påvirke kroppen hos dem, der indtager det, og udøve terapeutiske egenskaber.

Melatonin som kosttilskud

Melatonin nyder stigende popularitet både som medicin og som receptfri kosttilskud blandt mennesker, der søger naturlige måder at forbedre søvnkvaliteten på. Det hjælper med at forkorte indsovningstiden betydeligt, reducere antallet af natlige opvågninger og har en positiv effekt på søvnens dybde og restitution. Ud over sin traditionelle anvendelse som sovemiddel er melatonin også yderst nyttigt for personer, der skifter tidszone (i tilfælde af det såkaldte jetlag-syndrom), samt for dem, der arbejder om natten. Det kan effektivt lette kroppens overgang til en ny cirkadisk rytme.

En anden vigtig anvendelse af melatonin er reguleringen af søvn-vågne-rytmen hos blinde mennesker, hvis egen produktion af melatonin kan være forstyrret. Dette gør det muligt for disse personer bedre at tilpasse deres søvnrytme til de naturlige biologiske cyklusser.

Derudover viser undersøgelser, at Melatoninpræparater De bidrager også til at reducere muskelspændinger, især i REM-søvnfasen, hvilket kan have en positiv effekt på kroppens restitution. På markedet findes forskellige former for melatoninholdige præparater, herunder tabletter, flydende opløsninger og sprays, så anvendelsesformen kan tilpasses brugerens individuelle præferencer.

Hvad bør man ikke kombinere melatonin med, og hvilke kontraindikationer findes der for dets anvendelse?

Indtagelse af melatonin sammen med andre lægemidler kan føre til ændringer i blodkoncentrationen. Særlig forsigtighed bør udvises ved kombination med beroligende midler (benzodiazepiner, opioider, antihistaminer), da det især hos ældre kan føre til tanke- og koordineringsforstyrrelser. Efter indtagelse af melatonin bør du hverken køre bil eller udføre komplekse opgaver.

Melatonin kan svække virkningen af antikoagulantia, hvilket øger blødningsrisikoen og reducerer effektiviteten af antikonvulsiva. Lægemidler, der påvirker stofskiftet i leveren, såsom Omeprazol, kan øge levereniveauerne, mens andre, som Carbamazepin, kan sænke dem.

Personer med leversygdom bør konsultere en læge vedrørende brugen af melatonin. Kontraindikationer for brug inkluderer: nyresvigt, hormonelle sygdomme, autoimmune sygdomme, leddegigt, depression, graviditet og amning.

At drikke alkohol sammen med melatonin øger risikoen for bivirkninger som åndedrætsproblemer, svimmelhed og leverskader.