Emnet civilisationssygdomme diskuteres nu ofte af mange fremtrædende eksperter. Dette hænger naturligvis tæt sammen med deres enorme indflydelse på livet for os alle, men også med en meget bredere forekomst. Den hurtige udvikling af civilisationen i de seneste årtier har praktisk talt forbedret livskvaliteten for os alle betydeligt og udsat os for flere og flere trusler. Det er værd at nævne, at vi kan beskytte os mod de fleste af dem, og de er næsten hundrede procent afhængige af os. Det ændrer dog ikke på, at andelen af disse civilisationssygdomme er den højeste i historien, og prognoserne for de kommende år er ikke særlig optimistiske. Derfor vil vi i denne artikel forsøge at forklare oprindelsen af disse sygdomme og mulige konsekvenser samt diskutere de faktorer, der er afgørende for deres opståen.
Hvad er civilisationssygdomme?
Civilisationssygdomme er ikke noget nyt, men det kan ikke benægtes, at de i dag kræver det største offer. De kaldes også simpelthen sygdomme i det 21. århundrede, og deres forekomst er tæt forbundet med civilisationens hurtige udvikling. Interessant nok er deres forekomst ikke strengt relateret til patienternes alder, men også børn rammes i stigende grad. Det er værd at nævne, at ikke alle sygdomme, der kan betegnes som civilisationssygdomme, endnu er klassificeret. De grundlæggende sygdomsenheder af denne type omfatter dog:
- Fedme
- Type 2-diabetes
- Kræft
- Hjerte-kar-sygdomme (forhøjet blodtryk, hjerteanfald, åreforkalkning)
- Lungesygdomme
- Forskellige fødevare- og inhalationsallergier
- Osteoporose
- Psykiske sygdomme (depression, anoreksi, bulimi, neuroser, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser)
- Afhængighedssygdomme (alkoholisme, nikotinisme, stofmisbrug, stofafhængighed)
- Infektionssygdomme (AIDS, tuberkulose)
- Sygdomme i fordøjelsessystemet (mavesår, hæmorider, halsbrand, diarré, forstoppelse)
Vi tilføjer, at i vores land er sygdomme i hjerte-kar-systemet ansvarlige for de fleste for tidlige dødsfald. Umiddelbart derefter var alle mulige kræftformer på podiet, og på yderligere pladser kan vi nævne forskellige lungesygdomme, som oftest er følge af rygning, samt fedme og type 2-diabetes. Det er også værd at nævne, at det faktum, at en bestemt sygdomsenhed er klassificeret som en civilisationssygdom, ikke er permanent. Det kan nemlig ske, at dens forekomst i samfundet samt dødeligheden falder så meget, at den fjernes fra denne liste. Det skal også overvejes, at dette mønster også fungerer omvendt.
Grundlæggende årsager til civilisationssygdomme
Der er faktisk mange årsager til forekomsten af civilisationssygdomme, men næsten alle er tæt forbundet med den moderne livsstil og miljøændringer. Den stadig tættere byudvikling, forringelsen af grønne områder som skove, parker, pladser og deres omdannelse til næsten betonørkener er kun toppen af isbjerget. Det samme gælder udviklingen af moderne teknologier. Takket være dem er vores liv blevet meget lettere, men det er værd at betragte dette emne fra en anden vinkel. Denne hurtige fremgang kræver daglige tilpasninger fra os alle. Den menneskelige krop er modtagelig for dette, men kun op til et vist punkt. Vi lever i en flugt, vi indtager stærkt forarbejdede produkter, vi lægger ikke stor vægt på ordentlig hvile og bliver praktisk talt dagligt oversvømmet af en strøm af unødvendige informationer. Alle disse faktorer påvirker os yderst negativt og kan forstærke forekomsten af kronisk stress. Derudover kan disse teknologier også fratage os den daglige fysiske aktivitet. Det er ingen stor hemmelighed, at det 21. århundrede er en tid med relativ komfort. Vi lever en stillesiddende livsstil, og vores underholdning og fritid består meget ofte i at sidde på sofaen og se vores yndlingsserier. Der er naturligvis intet galt i det, forudsat at vi ikke tilbringer størstedelen af dagen på denne måde. Vores krop er genetisk programmeret til at bevæge sig, og hvis vi nægter den det, er vi i mange tilfælde på vej mod fedme.
Pola Lalonde – hvilken indflydelse har du egentlig på dit liv og din sundhed?
Lalonde var den canadiske sundhedsminister. I 1974 udgav han sammen med ministeriet en afhandling med titlen "A New Perspective on the Health of Canadians". Den vakte opsigt i det medicinske fagmiljø. Det vigtigste element var sundhedsområderne, der tydeliggjorde indflydelsen af enkelte faktorer på menneskers sundhed. Den originale version oplister 4 områder, der har størst indflydelse på menneskers sundhed.
- Faktorer inden for adfærd og livsstil påvirker vores sundhed med 53 procent. Elementer som fysisk aktivitet, spisevaner, kroppens hydrering eller evnen til at håndtere stress er blot nogle af dem. Derudover hører til denne gruppe: sund søvn, seksuel adfærd, nydelsesmidler samt regelmæssige forebyggende undersøgelser.
- Faktorer inden for det miljø, vi lever i, påvirker vores sundhed med 21 procent. De vedrører især kvaliteten og renheden af vores indåndingsluft, beliggenheden af vores bopæl og de mennesker, der er i vores umiddelbare omgivelser.
- Faktorer inden for vores genetik og biologi påvirker vores sundhed med 16 procent. Inden for dette område findes hovedsageligt genetiske dispositioner for mulige sygdomme, der kan ramme os, eller mulige sundhedsproblemer, som vi ikke kan kontrollere.
- Faktorer inden for tilgængelighed samt organiseringen af vores sundhedsvæsen påvirker vores sundhed med 10 procent. Dette omfatter tilgængeligheden af kvalificeret medicinsk personale, men også kvaliteten af de tilbudte ydelser, adgangen til disse og endda den mulige ankomsttid for en ambulance.
Selvfølgelig er disse områder noget konventionelle, men de afspejler stadig den aktuelle situation godt. Det er klart, at vi i langt de fleste tilfælde selv har størst indflydelse på vores liv. Faktum er, at der altid kan være en tilfældighedsfaktor, som vi har lidt indflydelse på, og som på en eller anden måde kan føre til forekomsten af en bestemt sygdom. Ikke desto mindre vil en sund og aktiv livsstil, afholdenhed fra alle former for stoffer eller et venligt arbejds- eller studiemiljø helt sikkert have stor indflydelse på vores sundhed i fremtiden.
Fedme, altså begyndelsen på næsten alle civilisationssygdomme
Fedme er en grundsygdom, der er tæt forbundet med livsstilen. Derudover bestemmer den i mange tilfælde forekomsten af andre ledsagende civilisationssygdomme. For bedre at forstå denne sammenhæng bruger vi et eksempel. Forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft er tæt forbundet med fedme. Det kan naturligvis ske, at vi som slanke, fysisk aktive og velernærede mennesker rammes af disse sygdomsbilleder, men chancerne for det er virkelig små. Omvendt, hvis vi vender eksemplet om, konstaterer vi, at praktisk talt størstedelen af de patienter, der lider af disse, er overvægtige eller fede. Fedme disponerer for og øger risikoen for andre sygdomme betydeligt. Her er der en meget stærk sammenhæng. Det er også værd at nævne, at fedme var den første civilisationssygdom, der blev identificeret. For at mindske risikoen for at blive syg og mulige komplikationer bør vi derfor begynde at ændre vores spisevaner og indføre daglig fysisk aktivitet. Det anslås, at kun disse to faktorer kan reducere risikoen for at udvikle civilisationssygdomme af alle slags betydeligt.
Hvorfor kan kosten hos et moderne menneske disponere for forekomsten af civilisationssygdomme?
Vi har allerede nævnt, at det er de daglige spisevaner, der kan være en slags forsvar mod forekomsten af forskellige civilisationssygdomme, herunder fedme. Desværre er de nogle gange også hovedkilden til mange problemer. Det er værd at nævne, at vores bedsteforældre eller endda forældre ofte spiste anderledes end os. En så hurtig og brat ændring af spisevaner på relativt kort tid kunne ikke undgå at få konsekvenser. Først ændrede sammensætningen og kvaliteten af de fedtsyrer, der tilføres kroppen, sig. Ligeledes den glykemiske belastning af de enkelte produkter, vi indtager. Vi spiser mere og leverer meget enkelt sukker samt usunde transfedtsyrer. Derudover er vores kost for lav på fibre og har som regel et ugunstigt forhold mellem natrium og kalium. Det er også værd at nævne, at vi indtager mange produkter, der forsurer vores krop, hvilket forstyrrer syre-base-balancen. Det sidste puslespil er energitætheden i moderne fødevarer. Vi spiser produkter, der er meget mere kalorierige og samtidig har lav vægt. På lang sigt kan det føre til overernæring og dermed øge risikoen for fedme. Interessant nok karakteriserer alle disse faktorer godt den såkaldte "vestlige kost", som er resultatet af en hurtig livsstil og stor industrialisering af verden. Stærkt forarbejdede fødevarer, for meget salt i kosten, lavt indtag af frugt og grøntsager og lav fysisk aktivitet er desværre tidens tegn.
Faktorer, der kan føre til civilisationssygdomme – uafhængigt af os
Selvom forekomsten af civilisationssygdomme uundgåeligt hænger sammen med vores livsstil, er der flere faktorer, som vi ikke kan kontrollere, men som kan forårsage dem. Den første og langt største indflydelse er kvaliteten af den luft, vi indånder. Det er ingen stor hemmelighed, at den især i byer ikke er af særlig god kvalitet. Efter at have indåndet så forurenet luft i årevis, kan vi få alle mulige sygdomme. Forekomsten af forskellige lungesygdomme stiger i øjeblikket. De forbindes naturligvis oftest med rygning, men ubalancen er ikke så stor som for nogle årtier siden. En anden faktor er den allestedsnærværende og kroniske stress. Faktum er, at der er mange måder at håndtere det på. Derudover har hver af os en forskellig immunitet, hvilket ikke ændrer på, at det har stor indflydelse på vores liv. Endelig kan der opstå sygdomme i fordøjelsessystemet som mavesmerter, mavesår, diarré og opkastning. Derudover sænker det vores humør og påvirker nervesystemets tilstand betydeligt. Det kan være ansvarligt for udviklingen af depression samt andre sygdomme i nervesystemet. Vores gener er også værd at nævne. Desværre er dette en af de faktorer, vi praktisk talt ikke har nogen indflydelse på. Vi taler naturligvis om genetiske dispositioner for udvikling af visse sygdomme. Hverken den bedste kost eller en meget aktiv livsstil hjælper her. Det er dog ikke værd at lade sig modløse, for ofte kræves en passende udløser for forekomsten af denne sygdom eller dens symptomer. Et godt eksempel er type 2-diabetes, for selv ved genetisk disposition kan vi for eksempel reducere denne risiko betydeligt gennem en sund livsstil.
Opsummering
Selvom civilisationssygdomme ifølge mange videnskabelige visioner vil forblive i vores omgivelser for evigt, er det ikke værd at lade sig modløse. Det bør huskes, at selvom der er faktorer, vi har lidt indflydelse på, er der også den anden side af medaljen. Alle disse tilstande, begyndende med fedme, er ikke andet end resultatet af vores daglige valg. Det afhænger i høj grad af os, om vi bliver syge eller ej. Derfor er det værd at ændre sin livsindstilling, erkende truslerne og lære at leve med dem. Den rette kost og fysisk aktivitet er halvdelen, hvis ikke mere, af vores succes. Det er også nødvendigt at være bevidst om disse trusler, for det er altid lettere at kæmpe mod noget, vi kender godt.
