Indhold

• Hvad bruges en kompostbeholder til?
• Hjemmekompost – hvordan kommer jeg i gang?
• Hvad kan komposteres?

En kompostbeholder på grunden, på landet eller i forstadshaver virker som en selvfølge. Men i en lejlighed, i køkkenet eller på altanen i en storby? Denne idé vækker mange kontroverser og mange spørgsmål. Vil komposteren afgive ubehagelige lugte, vil den genere andre beboere i blokken, og hvis den står i køkkenet, vil vi så ikke føle os utilpasse? Og vigtigst af alt: Er det overhovedet muligt? Det er ikke kun muligt, men også nemt og nyttigt. I de skandinaviske lande, hvor det økologiske sociale bevidsthedsniveau er meget højt, er kompostere udbredte og selvfølgelige. For os er en kompostbeholder i en lejlighed i byen en slags nyhed.

Hvad bruges en kompostbeholder til?

Affaldsproduktionen i hvert hjem stiger år for år. Derfor har vi brug for nye affaldsløsninger. Heldigvis bliver affaldssortering især i storbyer stadig mere populært, og adskillelse af beholdere til plastik, glas og papir er obligatorisk. Dog efter at have smidt genanvendeligt affald ud, er der madrester tilbage, som man ikke altid kan gøre noget ved. En hjemmekompost er løsningen. Derudover får vi takket være komposteren vores egen frugtbare jord til stue- og altanplanter. Kompost kan bruges som gødning eller som et selvstændigt substrat til planter.

Hjemmekompost – hvordan man kommer i gang

Hjemmekompost kan anlægges uanset årstiden. Forenklet sagt er det blot en beholder med låg, hvor organisk affald smides i. På markedet findes utallige færdige, smukt designede og designer-kompostbeholdere, som, når de placeres i køkkenet, ser både seje og effektive ud.

Når du vælger størrelsen på komposteren, bør du først og fremmest tage udgangspunkt i størrelsen på køkkenet eller balkonen, altså det sted, hvor du vil opbevare den. Komposternes størrelser varierer meget – fra helt små kompostere, der nemt kan stå på køkkenbordet, til kompostere på størrelse med en stor skraldespand. Bioaffaldsbeholdere er lukkede og er som regel udstyret med kulfiltre, der absorberer lugte og sørger for luft indeni, som er nødvendig under fermenteringsprocessen.

Når komposteren er fuld, skal du fra tid til anden røre indholdet for at sikre optimal lufttilførsel og tilsætte lidt probiotiske bakterier. De har en positiv effekt på komposteringsprocessen og fjerner lugte. Du kan købe dem på flasker i havecentre. Du kan også berige vores komposter med nogle regnorme, som fremskynder komposteringen og forbedrer kvaliteten. For at forhindre råd og mug er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig luftfugtighed indeni. Det betyder, at vi ikke smider vådt affald i, og hvis vi opdager for meget fugt i komposten, kan det afbalanceres ved at tilsætte tørre grene, græs eller blade.

Hvad kan komposteres?

Vi komposterer hovedsageligt organisk affald:

• tiloversblevne frugter og grøntsager,
• Kaffesump- og teskår,
• Æggeskaller,
• Brød ,
• Papir,
• Snitblomster, stueplanter,

Følgende må ikke smides i komposten:

• Kød,
• Mejeriprodukter,
• Olie- og fedtprodukter,
• Citrus- og bananskræller anbefales ikke, da de normalt sprøjtes med kemikalier.

Der opstår ingen ubehagelig lugt, der mugner ikke, og det er ikke et næringsgrundlag for frugtfluer, når der er probiotiske bakterier til stede. Kompostering reducerer derimod produktionen af husholdningsaffald. Madrester, der ender i det blandede affald, bliver bortskaffet på en losseplads. De opbevares i store bunker uden lufttilførsel. Derfor danner de ikke frugtbar og nyttig kompost, men rådner og afgiver gasser, f.eks. metan, som fremskynder klimaforandringerne. En hjemme-kompostbeholder er en økologisk løsning, som alle kan bruge.