INDHOLD

• Hvad er MIND-diæten?
• Grundprincipperne for MIND-diæten
• Produkter angivet i MIND-diæten
• Produkter, der ikke anbefales i MIND-diæten
• Faktorer, der påvirker kroppens aldring
• Hvad er Alzheimer?
• MIND-diæten og Alzheimers sygdom
• Resumé

Blandt de mange diæter, vi hører om hver dag, er der flere og flere, der sigter mod at forebygge visse sygdomme. Den ubestridte plage i vores tid er livsstilssygdomme som overvægt, diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Endelig er der en anden type sygdom, der har påvirket mennesker siden tidernes morgen. Vi taler nemlig om aldersrelaterede sygdomme. Det er umuligt at beskytte sig mod dem, fordi tiden ubønhørligt går videre. Det medfører aldrings- og neurodegenerative processer. De er ansvarlige for, at alderdom ofte forbindes med store begrænsninger i hverdagen. Overraskende nok er der fundet en form for lindring. Det vender ikke disse processer om, men det kan bremse deres fremgang og gøre det muligt for dig at nyde godt helbred i længere tid. Præsentation af Mind-diæten.

Hvad er MIND-diæten?

Denne særlige type ernæring er baseret på mange videnskabelige studier. Målet med disse studier var at tilpasse kosten, så den ikke kun er sund, men også har en positiv effekt på hjernens og hele nervesystemets funktion. Denne diæt blev i vid udstrækning udviklet af Marta Clare Morris. Hendes mål var ædelt. Det handlede nemlig om at reducere risikoen for Alzheimers og bremse hjernens degeneration med alderen. MIND-diæten er på en måde en kombination af flere diæter. Den er baseret på den populære DASH-diæt, dvs. til bekæmpelse af forhøjet blodtryk, og indfører elementer fra middelhavskosten, som anses for at være en af verdens sundeste. Derudover er mange produkter tilføjet denne diæt baseret på ovennævnte forskning, som har en positiv effekt på vores hjerne og forsinker aldringsprocessen i dette organ.

Grundprincipperne for MIND-diæten

MIND-diæten er virkelig beregnet til brug for ældre. Vi finder praktisk talt ingen anbefalinger om kalorieindhold, makro- og mikroelementer eller spisetider. Det er ikke uden grund. En af de mest frastødende ting ved mange diæter er denne rigiditet og fastholdelse ved dem. Fokus var på enkelheden og velsmagen af selve kosten. Det er dog værd at spise regelmæssige måltider, så det bliver en vane. Ellers er der ikke nogen stor filosofi her. Grundlaget for kosten er de angivne produkter, som har en sundhedsfremmende effekt, og sådanne, hvis indtag bør begrænses eller helt undgås. For de kan fremskynde neurodegenerative processer.

Produkter angivet i MIND-diæten

Ved denne type ernæring blev 10 produktgrupper skelnet, som du bedst bør inkludere i din kost så ofte som muligt.

• Stivelsesfattige grøntsager (aubergine, løg, gulerod, agurk, purløg, tomat)
• Bladgrøntsager (salat, kål, spinat, selleri, rucola, feldsalat)
• Bær (hindbær, brombær, jordbær, solbær)
• Alle slags nødder, spirer og frø
• Fuldkornsprodukter (rugbrød, havregryn, ris, pasta, grød)
• Fed fisk (makrel, laks, tun)
• Olivenolie og planteolier
• Bælgfrugter (bønner, ærter, hestebønner, linser, kikærter)
• Fjerkræ
• Tør rødvin (det er trods alt en alkoholisk drik, så det anbefales at indtage små mængder, helst et glas en gang imellem)

Produkter, der ikke anbefales i MIND-diæten

Som i det første tilfælde blev flere produktgrupper skelnet. Der er i alt 5 af dem, og du bør begrænse deres forbrug så meget som muligt. Disse produkter kan fremskynde neurodegenerative virkninger og have yderligere negative virkninger på kroppen.

• Rødt kød (bør begrænses)
• Alle slags slik (kager, bolsjer, vingummibamser, chokolade, barer, hvidt sukker)
• Ost (især fed)
• Smør og margarine
• Friturestegt mad

Faktorer, der påvirker kroppens aldring

Der er mange faktorer, der påvirker, hvordan og hvor hurtigt vi ældes. Vi ved, at vi ikke kan kontrollere alt. Derfor vil vi kun diskutere udvalgte faktorer, som vi kan ændre. Fysisk aktivitet er bestemt værd at nævne. At bevægelse er sundt, har længe været kendt, og selv små daglige aktiviteter er bedre end ingen aktivitet. Denne faktor er virkelig meget vigtig for aldringsprocessen, og jo længere den fysiske aktivitet opretholdes, desto langsommere vil aldringsprocessen sandsynligvis være. Hvad vi spiser, har også stor indflydelse. Tag for eksempel MIND-diæten. Dette er dog ikke den eneste rigtige vej. Især en sund kost, ikke overspisning, men også kvaliteten af de produkter, der indtages, bidrager væsentligt til at forsinke disse processer. Også velvære er vigtigt, for hvad har vi efter et langt liv, hvis vi er ulykkelige. Det er værd at pleje udviklingen af interesser og tilbringe tid med mennesker, vi kan lide. Arrangementer af alle slags er også populære, takket være dem kan ældre og andre forblive socialt aktive. En sådan integration og følelsen af at være nødvendig kan gøre meget mere end en mirakeldiet. Hjernetræning er bestemt nyttigt for at bevare sundheden i mange år. At læse bøger, løse krydsord og gåder er blot nogle eksempler.

Hvad er Alzheimer?

Alzheimers sygdom er neurodegenerativ. Det betyder, at vi med tiden mister flere og flere nerveceller, som er ansvarlige for hele nervesystemets funktion og kognitive aktiviteter. De første tegn på sygdommen går normalt ubemærket hen, hvilket gør den endnu farligere. Det skal dog huskes, at en tidlig diagnose muliggør iværksættelse af passende behandling og ernæring. Man kan i høj grad forsinke sygdommens forløb, hvilket øger patientens komfort og hans psykofysiske tilstand. I begyndelsen peger symptomerne ikke på sygdommen, da de omfatter tab af korttidshukommelsen, simpel glemsomhed om, hvor vi har lagt en genstand, eller om strygejernet er slukket. Men alle kan glemme noget. Derfor er det værd at fremhæve, hvad forskellen er mellem en sygdom og en simpel forglemmelse. Man kan glemme en sag, men en rask person vil huske den tilhørende konvolut. Tag for eksempel navnet på en person. På den anden side glemmer en Alzheimer-patient ikke kun navnet, men også hvem personen er for ham (barn, nabo, arbejds-kollega). Derfor er det et meget vigtigt kriterium for tidlig genkendelse af sygdommen. Senere kan der opstå humørsvingninger eller gentagelse af den samme historie. I slutstadiet kan der dog forekomme visuelle og auditive hallucinationer, urin- og afføringsinkontinens samt generel stivhed.

MIND-diæten og Alzheimers sygdom

Hovedmotivation for at isolere denne diæt var Alzheimers sygdom. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en af de mest effektive metoder til forebyggelse og behandling. Derudover kan den betydeligt bremse udviklingen af denne sygdom. Langvarig brug af diæten kan også forhindre dens opståen, selv i fremskreden alder. I gruppen af personer, der nøje fulgte denne diæt, blev sygdomsrisikoen endda reduceret med 53 %. I gruppen af forsøgspersoner, der brugte den, men ofte afveg fra kosten, var resultatet stadig tilfredsstillende. Sammenlignet med kontrolgruppen var det 35 %. Disse data blev kun analyseret med hensyn til kosten. Faktorer som livsstil, forbrug af stimulanser eller fysisk aktivitet blev dog ikke taget i betragtning. Det blev dog hævdet, at kombinationen af en diæt med en passende livsstil og daglig fysisk aktivitet samt træning af hjernen kan reducere sandsynligheden endnu mere. Derudover er denne diæt så effektiv på grund af det høje indhold af antioxidanter, som har en positiv effekt på at bremse kroppens aldring. Det er også værd at nævne det ret høje indhold af sunde plantefedtstoffer samt nødder og bær. Det er takket være dem og de stoffer, de indeholder, at de påvirker hjernens funktion så godt. Denne diæt kan også bruges til behandling af andre sygdomme. Depression og andre typer lidelser, især stemningsforstyrrelser, er i fokus. Denne diæt kan være et godt supplement til farmakologisk behandling på grund af forbedringen af hjernefunktionen og dens regenerering. Meget ofte ledsages Alzheimers sygdom, som nævnt ovenfor, af depression. Derfor er det også værd at overveje at ty til denne diæt i sådanne tilfælde.

Resumé

En sund livsstil, ernæring  og alle former for fysisk aktivitet er nødvendige for, at vi kan forblive sunde. MIND-diæten egner sig også godt til forebyggelse af visse sygdomme, især neurodegenerative. Lad os huske, at den form, vi er i, når vi bliver ældre, i høj grad afhænger af os selv. Derfor er det værd at fokusere på, hvordan vi lever, hvad vi spiser, og hvordan vi stræber efter det.