Hvad er hemmeligheden bag japansk lang levetid?
- Japansk livsfornemmelse
- Hvad spiser japanerne?
- Japansk ernæring - filosofi
- Den japanske tilgang til fysisk aktivitet
- Respekt for kroppen hos japanerne
- Hvorfor bliver japanere så meget sjældnere syge?
- Resumé
Der er flere regioner i verden, hvor den gennemsnitlige forventede levetid for indbyggerne ligger langt over standarden. Procentdelen af hundredeårige er mange gange højere på disse steder end i andre regioner i verden. Et af disse steder er Japan, nærmere bestemt Okinawa – kaldet de hundredeåriges ø. Forskere har i mange år undret sig over, hvad der kunne påvirke en sådan forventet levetid for dens beboere. Det betyder naturligvis ikke, at sådanne mennesker ikke også kan komme fra andre regioner, men dette sted er en ægte sensation på verdensplan. Efter længere tids undersøgelse af sagen er der draget mange interessante konklusioner.
Japansk livsfornemmelse
Det mest fascinerende vedrørende lang levetid er japanerne – op til 10 procent af verdens befolkning bor i Japan. Verdens befolkning af hundredeårige. Livsstilen og filosofien blandt beboerne i dette land er meget specifik og adskiller sig markant fra Europa. Denne filosofi kaldes Ikigai. Ordet betyder fornøjelse og essensen af livet. På japansk er iki verbet "at leve", mens gai bogstaveligt betyder "fornuft". Ikigai-filosofien beskrives som et motivationssystem, der får os til at stå op hver dag. Hver af dem har en grund. For nogle vil det være at se solen, morgenkaffen eller teen. Denne idé dominerer livet for de fleste japanere, og de forsøger også at forblive i harmoni med naturen. Ikigai fokuserer på glæden ved at være aktiv og konstant udvikle sine evner. Arbejde forstået på denne måde er ikke længere en pligt; det bliver en god og en værdi i sig selv. En værdi, der får os til at værdsætte her og nu, vi fokuserer på det nuværende øjeblik og nyder hver dag. Dette kan synes uoverskueligt og yderst svært at gennemføre. Det er dog blevet hele nationens idé. Konstant stræben efter udvikling og selvforbedring er meget vigtigt, især for at bevare et klart sind gennem mange år.
Hvad spiser japanerne?
Det japanske køkken kaldes ikke uden grund for verdens sundeste. Det er baseret på friske grøntsager og frugter. Mange retter indeholder ris, frisk rå fisk og sojasovs. De tilsætter ofte tofu til deres retter. Det er en ostetype, der er lavet af sojaproteiner. Japanerne spiser meget lidt kød. Hvis overhovedet, er det hovedsageligt oksekød. Derudover forbruger de statistisk set 20 % færre kcal end den gennemsnitlige indbygger på det gamle kontinent. Modsat hvad man skulle tro, spises traditionelt sushi ikke så ofte.
Japansk ernæring - filosofi
Ligesom livsfilosofien følger de også ernæringsfilosofien. En af reglerne i det traditionelle japanske køkken er at servere de enkelte elementer i måltidet i separate retter samt selv at lægge portionerne på tallerkenen. En anden vane er at bruge spisepinde i stedet for bestik. Det er ikke uden grund, at kvaliteten af ingredienserne, der serveres på japanske borde, er af højeste kvalitet. Japanernes ernæring afhænger i høj grad af den geografiske placering. Landet er en østat og er 70 procent dækket af bjerge. Gennem årene har fiskeri og indsamling udviklet sig der. Dette er en situation, der ligner meget de lande ved Middelhavet. Af denne grund ligger disse diæter tæt på hinanden. Det japanske køkken kendetegnes ved minimal menneskelig indblanding i tilberedningen af måltider. Retterne tilberedes således, at ingredienserne ikke udsættes for overdreven termisk behandling. Selvfølgelig findes der undtagelser. Japansk ramen-suppe, en slags japansk bouillon med tilsætningsstoffer, eller forskellige friturestegte dejlommer. Endelig spises de fleste fødevarer rå eller let forarbejdede. De lægger også stor vægt på æstetikken i serveringsservice. Den japanske diætmenu er baseret på friske ingredienser, hvis sæsonbestemthed også er vigtig. Det skal fremhæves, at måltidernes portioner er relativt små.
Basen i en typisk japansk ret er naturligvis ris. Det er hovedkilden til kulhydrater i den daglige kost. Det lægger japanerne stor vægt på. Både tilberedningsmåden, serveringen, men også selve indtaget. Sukker er værd at nævne her. Vi har meget populært hvidt sukker og sødestoffer, men i Japan findes de stort set ikke. De spiser store mængder frisk rå grøntsager, men også fermenterede. Eksempler er kimchi og miso. Skaldyr og fisk som blæksprutte, rejer, laks og tun dominerer. Retterne krydres med gurkemeje, riseddike, sojasauce, gurkemeje og den berømte grønne peberrod – wasabi.
Den japanske tilgang til fysisk aktivitet
I kirsebærblomstens land er det ikke usædvanligt, at folk dyrker sport på gaden, på fortove eller i parker. Der er en kult omkring fysisk aktivitet og ønsket om at forblive i bevægelse så meget som muligt. Dette hænger tæt sammen med deres lange levetid. Selv mennesker i en alder, der for os virker fremskreden, forsøger at forblive aktive. De dyrker køkkenhaver, går mange ture og forbliver tro mod disse aktiviteter praktisk talt til døden. Dette er nøglen til deres succes. Desuden er meditation og yoga meget populære her. Fra en tidlig alder lærer børn i skolerne at rydde op efter sig selv. Det er ikke overraskende, at børnene gør rent i deres skoler. Gruppeøvelser er meget populære. Rajio Taiso er en japansk form for gymnastik, der har været kendt i over 100 år. Perfekt til travle mennesker bliver den langsomt også populær i andre lande. Japanerne hævder, at tre til femten minutters daglig gymnastik til blid musik hjælper dem med at bevare deres sundhed, mentale balance og velvære.
Respekt for kroppen hos japanerne
I Japan er andelen af overvægtige mennesker den laveste i verden. Kost og fysisk aktivitet spiller naturligvis en stor rolle. Fedme er ikke et spørgsmål om udseende, men om sundhed, og det er kun i denne kategori, vi bør behandle denne sygdom. Japanerne følger princippet – et sundt sind i en sund krop. Hvad kan vi lære af japanerne? Definitivt en helhedsorienteret tilgang til egen krop. At reducere kropspleje til blot basal pleje er uansvarligt over for egen krop, og konsekvenserne af en uhensigtsmæssig livsstil kan være tragiske. Hvorfor er det værd at lære af Japan? Fordi hvis du skal lade dig inspirere, så kun af det bedste. De har en meget høj social bevidsthed, men også viden om en sund livsstil er udbredt der.
Hvorfor bliver japanere så meget sjældnere syge?
Det er allerede videnskabeligt bevist, at indbyggerne i solopgangens land bliver markant sjældnere syge. Dette ses især tydeligt ved civilisationssygdomme. Disse inkluderer diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og fedme. Også forekomsten af sygdomme i nervesystemet er meget lav. På trods af deres høje alder lider de ikke af Alzheimers, demens, Parkinson eller multipel sklerose. Der er påvist over gennemsnittet lave mængder frie radikaler i deres organismer. Dette skyldes den store mængde antioxidanter i deres kost og deres aktive livsstil. Det er frie radikaler, der er ansvarlige for kroppens aldring og øger sandsynligheden for forskellige sygdomme.
Interessant nok er det meget vigtigt for vores sundhed at danne stærke sociale bånd. Okinawa har en tradition for at skabe stærke bånd i lokale fællesskaber. Moai er en uformel gruppe mennesker, der hjælper hinanden og har en fælles interesse. For mange mennesker bliver tjeneste for fællesskabet en af deres Ikigai. Socialt samvær og pleje af langvarige venskaber er yderst vigtigt for folk i hele Japan. Essensen af dette kan være mange forretningsmøder, men ikke kun det. Et almindeligt syn er, at firmaansatte og ledere fejrer sammen uden for arbejdstiden.
Resumé
Japan er en lille østat, og livsstilen for dets indbyggere bør være et forbillede for både små og store fællesskaber. Deres tilgang til livet er virkelig fascinerende. Det er værd at følge disse anbefalinger for at opnå en høj alder ... i god sundhed og især i god form. Man bør dog huske, at ikke kun fysisk aktivitet og sund kost er vigtige, men også en livsstil. Rom blev ikke bygget på en dag. En dramatisk livsstilsændring kan være svær og fuld af ofre. Derfor er det værd at indføre japanske regler i små skridt.
UDGIVERENS VALG
Tørrede dadler 1 kg BIOGO
- €4,21
€4,95- €4,21
- Enhedspris
- / om
Skallede solsikkekerner 1 kg BIOGO
- €3,04
€3,57- €3,04
- Enhedspris
- / om
Mandler 1 kg BIOGO
- €11,69
€13,75- €11,69
- Enhedspris
- / om
Tørret økologisk mango 400 g BIOGO
- €10,99
- €10,99
- Enhedspris
- / om
Valnødder 800 g BIOGO
- €8,65
€10,18- €8,65
- Enhedspris
- / om
SKALLEDE SOLSIKKEFRØ ØKO 1 KG BIOGO
- €4,44
€5,22- €4,44
- Enhedspris
- / om
Chiafrø (Salvia Hispanica) økologisk 1 kg BIOGO
- €7,02
€8,26- €7,02
- Enhedspris
- / om
Havregryn 800 g BIOGO
- €2,34
€2,76- €2,34
- Enhedspris
- / om
Kokosflager økologiske 500 g BIOGO
- €10,07
- €10,07
- Enhedspris
- / om
Popcorn (majskorn) økologisk 1 kg BIOGO
- €5,84
- €5,84
- Enhedspris
- / om