Indhold:

• Hvorfor påvirker de nuværende metoder til fødevareproduktion miljøet negativt?
• En miljøvenlig kost

Forskere, der er en del af EAT (Lancet Commission on Food, Planet, Health), har af bekymring for vores planets, miljøets og vores eget velbefindende udviklet en "Planetær diæt" (Planetary Health Diet). I dag, hvor forbruget er på sit højeste i menneskehedens historie, produceres og spildes der i højtudviklede samfund dagligt mere mad end nogensinde før, mens 2 milliarder mennesker i verden lider af sult og ekstrem underernæring. Yderligere 2 milliarder mennesker er overvægtige.

Undersøgelser fra PROM (Program for Rationalisering og Reduktion af Madspild) viser, at vi ikke kan halvere denne mængde inden 2030, hvis vi årligt spilder næsten 5 millioner tons mad (i overensstemmelse med FN's mål). Det anslås, at efterspørgslen efter kød om nogle år kan stige med op til 80 % i takt med befolkningstilvæksten, hvis det nuværende system for dyrehold ikke ændres. Alle disse data viser, hvor ineffektivt vores fødevaresystem er blevet, og at det er på tide, at vi ændrer vores nuværende spisevaner markant, hvis vi holder af vores sundhed, vores planet og kommende generationer. Hvor truet er vores planet af den nuværende model for fødevareproduktion?

Hvorfor påvirker de nuværende metoder til fødevareproduktion miljøet negativt?

Dyrehold er en af de vigtigste faktorer, der påvirker klimaforandringer. Det er ansvarligt for udledning af 7 gigaton kuldioxidækvivalenter om året. Det er mere end alle transportmidler tilsammen udleder. Dyrehold er også ansvarligt for udledning af metan – en gas, der har 26 gange større indvirkning på den globale opvarmning end CO2 eller kvælstofoxider, men ikke kun det. CO2-udledninger er direkte forbundet med selve opdrættet, men også med:

• Aflæsning af arealer til foderproduktion
• energitung produktion af gødning og plantebeskyttelsesmidler, som er nødvendige til produktion af foder til husdyr,
• Brug af landbrugsmaskiner,
• Markvanding,
• Rumopvarmning,
• Bortskaffelse af dyrekadavre,
• Emballage (oftest plastik),
• Opbevaring og distribution af produkter,
• Transport af dyr, ofte over lange afstande.

Landbruget bidrager også til forurening af jorden og de omkringliggende overfladevand. De producerer enorme mængder dyreafføring – en gård kan producere lige så meget afføring som en by med 50.000 indbyggere. Ud over afføring indeholder landbrugsafløb også miljøfarlige stoffer, der anvendes i produktionsprocessen:

• Kvælstofforbindelser,
• Desinfektionsmidler, vaskemidler og deodorationsmidler,
• Antibiotika,
• Bakterier, vira og parasitter,
• Ammoniak,
• Formaldehyd,
• Brintoverilte,
• Chromater.

På den anden side forårsager fiskefarme vandforurening med antibiotika og pesticider. Rundt om gården samler der sig dyreafføring, som forurener de omkringliggende marker. Forurenende stoffer kan endda nå fjerntliggende floder og have. Men det er ikke alt – forureningen påvirkes også af biologiske produktionsaffald og slutproduktet selv, altså kød. Hvert år smider mennesker ækvivalenten af 12 milliarder husdyr væk. Derudover forårsager husdyrhold også forurening af jord og vand gennem foderproduktionen, som kræver intensiv brug af gødning og plantebeskyttelsesmidler.

Kødproduktionen optager omkring 70 % af det landbrugsareal. Afbrænding og rydning af skove til foderproduktion samt til landbrugsbedrifterne selv, inklusive veje, bygninger eller forsyningsledninger, forårsager enorme økologiske skader. Tilvejebringelse af jord til græsning og foderproduktion er hovedårsagen til rydning af Amazonas-skoven. Dette bidrager blandt andet til:

• Global opvarmning,
• Udryddelse af vilde dyrearter,
• Forringelse af hele økosystemer (skove, enge, vådområder),
• Jordens evne til at optage CO2 falder.

Udvidelsen af intensiv husdyrproduktion og monokultur-foderproduktion, kunstgødning og brugen af pesticider fører til forsvinden af mikroorganismer, jordforringelse og ørkendannelse i landet. Også intensiv husdyrproduktion bidrager til udryddelse af vilde plante- og dyrearter gennem ødelæggelsen af deres naturlige økosystemer.

Vilde dyr uddør, fordi skove fældes og brændes ned for at dyrke foderplanter, fisk fanges i industriel skala, og det naturlige miljø for disse dyr forgiftes. Ved at reducere arealet af naturlige økosystemer falder antallet af vilde dyr systematisk år for år. Vilde dyr udgør i øjeblikket kun 4 % af den samlede biomasse, mens husdyr udgør hele 60 %. De resterende 36 % er mennesker.

En miljøvenlig kost

Planetforskere _ Health Diet , altså en planetdiæt, nåede til den klare konklusion, at kun en radikal reduktion i forbruget af rødt kød i vestlige civilisationer kan have positive virkninger både på vores sundhed og på det naturlige miljø. Det handler ikke om fuldstændigt at opgive kød og andre animalske produkter, men om at spise rødt kød cirka en gang om ugen, fisk to gange om ugen og et glas mælk, et stykke smør, ost eller andre mejeriprodukter – endda hver dag.

Til gengæld bør vi spise meget mere, nemlig op til 50 %, frugt og grøntsager, især bælgfrugter, frø og nødder, og som i tilfælde af rødt kød bør sukkerforbruget reduceres med mindst halvdelen. En sådan kost ville ikke kun være miljøvenlig, men også i høj grad bidrage til at reducere risikoen for livsstilssygdomme: kredsløb, hjerte og diabetes. En anden vigtig faktor må ikke glemmes – madspild, som takket være Zero- og Less-Waste-bevægelserne også bliver stadig mere populært. For at ændre den måde, vi tænker på mad, har vi brug for ændringer på globalt plan, både socialt, økonomisk og politisk.

Som samfund må vi være klar over, at enhver kommerciel, industriel dyreopdræt i stor skala bidrager til forringelsen af vores planet og hele økosystemer. Løsningen kunne være en afgørende reduktion i forbruget af animalske produkter samt brugen af kød fra små og kontrollerede gårde, hvor dyrene opdrættes i et økosystem med flere arter, som også omfatter skovområder, og hvor eventuelle affaldsprodukter, der opstår, kan absorberes og neutraliseres af det naturlige miljø.